Chest press er en flerledsøvelse som træner brystmusklen, armstrækkeren og dele af skuldermusklen.
Denne variation af chest press udføres på en flad bænk, hvilket resulterer i at hele brystet aktiveres.
I denne variation af chest press placeres hænderne semi bredt på stangen. Hænderne placeres en anelse bredere end skulderbredde. Find den placering af hænderne som passer dig bedst.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Liggende på ryggen på en flad bænk med benene bøjet og fødderne placeret fladt på gulvet. Proneret/overhåndsgreb omkring stangen en anelse bredere end skulderbredde. Armene strakte, så skulder, albue og håndled er på en lige linje.
Slutposition: Liggende på ryggen på en flad bænk med benene bøjet og fødderne placeret fladt på gulvet. Proneret/overhåndsgreb omkring stangen en anelse bredere end skulderbredde. Armene bøjet så stangen er ca. midt på brystet.
Udførsel:
- Sænk langsomt og kontrolleret stangen til midt på brystet, stangen må ikke hvile på brystet
- Pres stangen lige op så skulder, albue og håndled er på en lige linje
Muskler trænet:
Primær: Den store brystmuskel (Pectoralis major)
Sekundær: Den forreste del af skuldermusklen (Deltoideus) og den trehovedet armstrækker (Triceps)