Chest press er en flerledsøvelse som træner brystmusklerne, armstrækkeren og dele af skuldermusklen.
Denne variation af chest press udføres på en flad bænk. Dette resulterer i at størstedelen af belastningen placeres på den midterste del af brystet.
I denne variation af chest press, placeres en elastik omkring vægtstangen og bænken. Elastikken øger og udligner belastningen gennem hele løftet. Belastningen er størst i toppen af løftet, hvor elastikken er mest udstrakt. På den måde er det muligt at træne den sidste del af løftet, hvor man er stærkest, uden at den første del af løftet, hvor man er svageste, bliver en begrænsning. Derudover tvinges man til opretholde kraftproduktionen gennem hele bevægebanen, da belastningen er stigende. Denne modificeret udgave, er for den mere erfarne løfter.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Liggende på ryggen på en flad bænk med benene bøjet og fødderne placeret fladt på gulvet. Proneret/overhåndsgreb omkring stangen en anelse bredere end skulderbredde. Armene strakte, så skulder, albue og håndled er på en lige linje.
Slutposition: Liggende på ryggen på en flad bænk med benene bøjet og fødderne placeret fladt på gulvet. Proneret/overhåndsgreb omkring stangen en anelse bredere end skulderbredde. Armene bøjet så stangen er ca. midt på brystet.
Udførsel:
- Sænk langsomt og kontrolleret stangen til midt på brystet, stangen må ikke hvile på brystet
- Pres stangen lige op så skulder, albue og håndled er på en lige linje
Muskler trænet:
Primær: Den store brystmuskel (Pectoralis major)
Sekundær: Den forreste del af skuldermusklen (Deltoideus) og den trehovedet armstrækker (Triceps brachii)