Chin up er en flerledsøvelse som træner størstedelen af musklerne på ryggen og armbøjerene.
Denne variation af chin up udføres med stor afstand imellem hænderne (bredere end en skulderbreddes afstand). Den større afstand resulterer i, at albuerne føres ud til siderne og ned, hvilket placerer en større belastning på den øvre del af ryggen.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Hængende fra en chin up bar. Bredt neutralt greb omkring baren (bredere end skulderbredde). Armene er strakte.
Slutposition: Hængende fra en chin up bar. Bredt neutralt greb omkring baren (bredere end skulderbredde). Armene er bøjet, så brystet er ved baren, og albuerne er ved siden af kroppen.
Udførsel:
- Træk overkroppen op til baren
- Sænk overkroppen ned til startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Den nederste og midterste del af den øvre ryg (Trapezius)
Sekundær: Den bagerste del af skuldermusklen (Deltoideus), den brede rygmuskel (Latissimus dorsi) og den tohovedet armbøjer (Biceps)