Fly er en øvelse, som træner brystmusklen. Øvelsen tillader et stort stræk af musklen og samtidig en god kontraktion ved at lave en isometrisk kontraktion (muskelspænding uden bevægelse) i slutningen af bevægelsen.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Siddende på en flad bænk, en anelse foran kabeltårnet. Benene er bøjet, og fødderne er placeret fladt på gulvet. Neutralt greb omkring håndtaget. Armene er ud til siden, mod kabeltårnet.
Slutposition: Siddende på en flad bænk, en anelse foran kabeltårnet. Benene er bøjet, og fødderne er placeret fladt på gulvet. Neutralt greb omkring håndtaget. Armene lige frem, foran kroppen.
Udførsel:
- Pres armene frem foran kroppen, så biceps kommer tæt på brystet og hænderne mødes
- Før armene tilbage til startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Den store brystmuskel (Pectoralis major)
Sekundær: Den forreste del af skuldermusklen (Deltoideus)