Larsens press er en flerledsøvelse som træner brystmusklen, armstrækkeren og dele af skuldermusklen.
Larsens press udføres med benene strakte udover bænken, parallel med gulvet. Dette er ikke for at øge belastningen på mavemusklerne, men derimod for at fjerne den kraftudvikling, og derved hjælp, som skabes ved presse benene i gulvet. Ved at fjerne benenes kontakt med gulvet, vil alt kraftudvikling laves af brystmusklen, skuldermusklen og triceps, hvilket placerer en større belastning på disse netop disse muskler.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Liggende på ryggen på en flad bænk med benene strakt, så fødderne svæver over gulvet. Proneret/overhåndsgreb omkring stangen en anelse bredere end skulderbredde. Armene strakte, så skulder, albue og håndled er på en lige linje.
Slutposition: Liggende på ryggen på en flad bænk med benene strakt, så fødderne svæver over gulvet. Proneret/overhåndsgreb omkring stangen en anelse bredere end skulderbredde. Armene bøjet så stangen er ca. midt på brystet.
Udførsel:
- Sænk langsomt og kontrolleret stangen til midt på brystet, stangen må ikke hvile på brystet
- Pres stangen lige op så skulder, albue og håndled er på en lige linje
Muskler trænet:
Primær: Den store brystmuskel (Pectoralis major)
Sekundær: Den forreste del af skuldermusklen (Deltoideus) og den trehovedet armstrækker (Triceps brachii)