Lateral raise er en øvelse, som træner skuldermusklen. Skuldermusklen har en vigtig funktionalitet i at beskytte skulderleddet mod skader, hvilket gør lateral raise til en øvelse, der – udover at øge muskelmasse – beskytter mod skulderskader.
Denne variation af lateral raise udføres siddende. Dette placerer den midterste del af skuldermusklen i en fordelagtig position, hvilket resulterer i at netop denne del af skuldermusklen belastes mest.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Siddende på en bænk med benene bøjet og fødderne placeret fladt på gulvet. Armene er en anelse bøjet og hænger ned langs kroppen.
Slutposition: Siddende på en bænk med benene bøjet og fødderne placeret fladt på gulvet. Armene er en anelse bøjet og er ud til hver sin side af kroppen.
Udførsel:
- Løft armene op til siden, indtil de er på linje med ørene. Tænkt på at håndvægtene skal løftes så langt væk fra kroppen som muligt.
- Sænk langsomt og kontrolleret håndvægtene mod startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Den midterste del af skuldermusklen (Deltoideus)
Sekundær: Den øverste del af den øvre ryg (Trapezius), den forreste og bagerste del af skuldermusklen (Deltoideus)