Lateral raise er en søvelse, som træner skuldermusklen. Skuldermusklen har en vigtig funktionalitet i at beskytte skulderleddet mod skader, hvilket gør lateral raise til en øvelse, der – udover at øge muskelmasse – beskytter mod skulderskader.
Denne variation af lateral raise udføres stående med ret ryg. Dette placerer den midterste del af skuldermusklen i en fordelagtig position, hvilket resulterer, i at netop den del af musklen belastes mest.
Eftersom øvelsen udføres en arm ad gangen (Unilateralt), sikres samme belastning på begge skuldre, og samtidig begrænses forskelle i styrke/muskelmasse skuldrene imellem.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Stående med hoftebredde afstand mellem fødderne. Den støttende arm holder fast i en bænk eller en ribbe, så kroppen kan læne sig til den modsatte side. Den arbejdende arm holdes ned lang siden af kroppen, og holder fast i håndvægten med et neutralt greb.
Slutposition: Stående med hoftebredde afstand mellem fødderne. Støttende arm holder fast i en bænk eller en ribbe, så kroppen kan læne sig til den modsatte side. Den arbejdende arm holdes ud til siden for kroppen på linje med skulderen.
Udførsel:
- Løft den arbejdende arm op til siden, indtil armen er på linje med skulderen. Tænkt på at håndvægten skal løftes så langt væk fra kroppen som muligt.
- Sænk langsomt og kontrolleret håndvægten mod startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Den midterste del af skuldermusklen (Deltoideus)
Sekundær: Den øverste del af den øvre ryg (Trapezius), den forreste og bagerste del af skuldermusklen (Deltoideus)