Leg curl er en isolationsøvelse som træner baglårsmusklerne og til en mindre grad lægmusklen. Leg curl bruges ofte som et supplement til andre større ben øvelser, hvis man ønsker en større belastning på netop baglårsmusklerne – uden at belaste andre muskler i benene.
Denne variation af leg curl tillader at udføre den sænkende (excentriske) fase af øvelse, med en større belastning på det arbejdende ben, uden at den løftende (koncentriske) fase af øvelsen, bliver en begrænsning. På den måde er det muligt øge belastningen påden fase man er stærkest (excentriske), uden at øge belastningen på den fase man er svagest (koncentriske).
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Liggende på maven med begge knæ placeret lige udenfor puden og fødderne under puden.
Slutposition: Begge ben bøjet, så hælene er tæt på balderne.
Udførsel:
- Løft kontrolleret fødderne op mod balderne (alt bevægelse sker i knæleddet)
- Ved slutpositionen føres det støttende ben hurtigt ned
- Sænk langsomt og kontrolleret foden på det arbejdende ben mod startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Baglårsmusklerne
Sekundær: Lægmusklen (Gastronemius)