Legcurls er en isolationsøvelse som træner baglårsmusklerne og til en mindre grad lægmusklen. Øvelsen bruges ofte som et supplement til andre større ben øvelser, hvis man ønsker en større belastning på netop baglårsmusklerne – uden at belaste andre muskler i benene.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Liggende på maven med begge knæ placeret lige udenfor bænken og fødderne under puden.
Slutposition: Begge ben bøjet, så hælene er tæt på balderne.
Udførsel:
- Løft kontrolleret fødderne op mod balderne (al bevægelse sker i knæleddet)
- Sænk langsomt og kontrolleret fødderne mod startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Baglårsmusklerne
Sekundær: Lægmusklen (Gastronemius)