Pull down er en flerledsøvelse som træner størstedelen af musklerne på ryggen og armbøjerne. Pull down kendetegnes ved at man trækker vægten/belastningen vertikalt.
Denne variation af pull down udføres med smal afstand imellem hænderne. Den smalle afstand resulterer i, at albuerne holdes tæt inde ved kroppen, hvilket placerer en større belastning på den brede rygmuskel.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Siddende på en bænk med benene bøjet, og fødderne placeret fladt på gulvet. Armene er strakte op over hovedet. Smalt neutralt greb omkring håndtaget. Ryg og nakke er neutral.
Slutposition: Siddende på en bænk med benene bøjet, og fødderne placeret fladt på gulvet. Armene er bøjet så håndtaget er udfor hagen. Smalt neutralt greb omkring håndtaget. Ryg og nakke er neutral.
Udførsel:
- Træk håndtaget ned foran hagen
- Før langsomt og kontrolleret håndtaget tilbage til startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Den brede rygmuskel (Latissimus dorsi), den nederste og midterste del af den øvreryg (Trapezius)
Sekundær: Den bagerste del af skuldermusklen (Deltoideus) og den tohovedet armbøjer (Biceps)