Pull down er en flerledsøvelse som træner størstedelen af musklerne på ryggen og armbøjerne. Pull down kendetegnes ved at man trækker vægten/belastningen vertikalt.
Denne variation af pull down har et øget fokus på at styrke dele af rotatercuffen (Subscapularis). Dette gøres ved at presse armene frem foran kroppen i den løftende (excentriske) fase.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Siddende på en bænk med benene bøjet, og fødderne placeret fladt på gulvet. Armene er strakte op over hovedet. Medium proneret/overhånds greb omkring stangen. Ryg og nakke er neutral.
Slutposition: Siddende på en bænk med benene bøjet, og fødderne placeret fladt på gulvet. Armene er bøjet så stangen er udfor hagen. Medium proneret/overhånds greb omkring stangen. Ryg og nakke er neutral.
Udførsel:
- Træk stangen ned foran hagen
- Pres stangen frem foran kroppen
- Før langsomt og kontrolleret stangen tilbage til startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Den brede rygmuskel (Latissimus dorsi), den nederste og midterste del af den øvre ryg (Trapezius) og rotatercuffen (Subscabularis)
Sekundær: Den bagerste del af skuldermusklen (Deltoideus) og den tohovedet armbøjer (Biceps)