Row er en flerledsøvelse som træner størstedelen af musklerne på ryggen og armbøjerne. Row kendetegnes ved at man trækker vægten/belastningen horisontalt.
Denne variation af row udføres med smal afstand imellem hænderne. Den smalle afstand resulterer i, at albuerne holdes tæt inde ved kroppen, hvilket placerer en større belastning på den brede rygmuskel.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Stående med overkroppen foroverbøjet. Benene er let bøjet, og fødderne er placeret med hoftebredde afstand. Det ene ben er placeret foran kroppen. Armene er strakte ned mod gulvet, og holder fast i elastikken med et neutralt greb. Elastikken er placeret under den forreste fod. Neutral ryg og nakke.
Slutposition: Stående med overkroppen foroverbøjet. Benene er let bøjet, og fødderne er placeret med hoftebredde afstand. Det ene ben er placeret foran kroppen. Armene er bøjet, og albuerne er ført bagved kroppen. Neutralt greb omkring elastikken. Elastikken er placeret under den forreste fod. Neutral ryg og nakke.
Udførsel:
- Træk elastikken mod den nedre del af brystet og før albuerne bagved kroppen (Overarmen er parallel med gulvet)
- Stræk armene og sænk langsomt elastikken mod gulvet
Muskler trænet:
Primær: Den brede rygmuskel (Latissimus dorsi), den nederste del af den øvre rygmuskel (Trapezius), den bagerste del af skuldermusklen (Deltoideus) og den store runde skulderbladsmuskel (Teres major)
Sekundær: Den tohovedet armbøjer (Biceps) og den dybe armbøjer (Biceps brachialis)