Row er en flerledsøvelse som træner størstedelen af musklerne på ryggen og armbøjerne. Row kendetegnes ved at man trækker vægten/belastningen horisontalt.
I denne variation af row ligger man med maven på en skrå bænk. På den måde reduceres muligheden for at bruge momentum, til at løfte håndvægtene, hvilket medfører en større belastning på de arbejdende muskler.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Liggende på maven på en skrå bænk (vinkel 15,30,45,60 grader) med benene strakt og fødderne placeret på gulvet. Brystet er placeret i toppen af ryglænet, så hagen er udover kanten. Semi-proneret greb omkring håndvægtene. Armene er strakte ned foran kroppen, lodret gulvet. Neutral ryg og nakke.
Slutposition: Liggende på maven på en skrå bænk (vinkel 15,30,45,60 grader) med benene strakt og fødderne placeret på gulvet. Brystet er placeret i toppen af ryglænet, så hagen er udover kanten. Semi-proneret greb omkring håndvægtene. Armene er bøjet og albuen er løftet så langt bagved kroppen som muligt. Neutral ryg og nakke.
Udførsel:
- Bøj armene og træk håndvægten op, så bunden af håndvægten får kontakt med hoftekammen
- Stræk armene og sænk langsomt håndvægten til startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Den brede rygmuskel (Latissimus dorsi), den nederste del af den øvre rygmuskel (Trapezius), den bagerste del af skuldermusklen (Deltoideus) og den store runde skulderbladsmuskel (Teres major)
Sekundær: Den tohovedet armbøjer (Biceps) og den dybe armbøjer (Biceps brachialis)