Landmine shoulder press er en flerledsøvelse, som træner skuldermusklen, armstrækkeren og de forreste savtakkede muskler. Denne øvelse tillader at skyde skulderbladet frem (protraktion) i slutningen af øvelsen, og på den måde aktivere den forrestesavtakkede muskel.
Denne variation af shoulder press udføres halvt knælende, hvilket gør, at vinklen på presset bliver mere vertikalt, end det er tilfældet ved den stående variant. Eftersom øvelsen udføres en arm ad gangen (Unilateralt), sikres samme belastning på begge skuldre, og samtidig begrænses forskelle i styrke/muskelmasse dem imellem.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Halv knælende med samme knæ i gulvet og modsatte fod i gulvet foran kroppen. Neutral greb omkring stangen. Armen er bøjet og stangen er lige over skulderen. Neutral ryg og nakke.
Slutposition: Halv knælende med samme knæ i gulvet og modsatte fod i gulvet foran kroppen. Neutral greb omkring stangen. Armen er strakt over hovedet så skulder, albue og håndled er på en lige linje. Neutral ryg og nakke.
Udførsel:
- Pres stangen lige op indtil skulder, albue og håndled er på lige linje (din biceps vil være tæt på hovedet) og færdiggør bevægelse ved at skyde skulderen frem (protraktion)
- Sænk langsomt og kontrolleret armen indtil stangen er tilbage i startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Skuldermusklen (Deltoideus) og den forreste savtakkede muskel (Serratus anterior)
Sekundær: Trehovedet armstrækker (Triceps) og de lige mavemuskler (Rectus abdominies)