Sot’s press er en flerledsøvelse der træner musklerne i benene, skuldermusklen og triceps. Derudover stilles der store stabiliseringskrav til core- og rygmuskulaturen.
Formålet med denne øvelsen er nødvendigvis ikke at opbygge muskelmasse, men derimod at styrke de stabiliserende muskler i coren, skulderen og ryggen. Stærke stabiliseringsmuskler er essentielle for rigtig mange øvelser og sportsgrene.
For at kunne presse en vægt over hovedet, i bunden af et squat, er det nødvendigt at ryggen holdes lige, hvilket kræver at de stabiliserende muskler i disse områder er stærke. Hvis man derimod ikke har stærke stabiliserende muskler, vil man ikke kunne presse vægten overhovedet, fordi overkroppen ikke holdes lige.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Stående med strakte ben og en skulderbreddes afstand mellem fødderne. Fødderne vender en anelse ud ad. Fast greb omkring vægtstangen, som er placeret ovenpå nakkemusklen (high bar position). Neutral ryg og nakke.
Slutposition: Bøjede ben, så baglåret er parallelt med jorden. Fødderne vender en anelse ud ad. Armene er strakte over hovedet, så skulder, albue og håndled er på en lige linje. Neutral ryg og nakke.
Udførsel:
- Bøj i knæene, indtil baglåret er parallelt med jorden
- Pres vægtstangen op over hovedet, så skulder albue og håndled er på en lige linje
- Sænk vægtstangen til nakken
- Pres vægtstangen over hovedet, så skulder albue og håndled er på en lige linje
- Sænk vægtstangen til nakken
- Udfør det ønsket antal gentagelser
- Stræk benene ud, og vend tilbage til startpositionen
Muskler trænet:
Primær:Forlårsmusklen (Quadriceps), skuldermusklen (Deltoideus) og armstrækkeren (Triceps brachii)
Sekundær:Baglårsmusklerne, baldemusklen (Gluteus maximus) og de lige mavemuskler (Rectus abdominies)