Squat er en flerledsøvelse der træner, næsten, alle musklerne i benene og samtidig stiller store krav til core styrken. Denne variation af squat udføres i et TRX systemet, hvilket tillader at alle, uanset niveau, kan udføre et squat.
Det er essentielt at du ikke trækker dig op, men løfter kroppen ved at strække benene.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Stående med strakte ben og en skulderbredde afstand mellem fødderne. Hold fast i TRX håndtagene foran brystet. Fødderne vender en anelse ud ad. Neutral ryg og nakke.
Slutposition: Bøjede ben, så baglåret er parallelt med jorden. Skulderbredde afstand mellem fødderne. Hold fast i TRX håndtagene foran hovedet. Fødderne vender en anelse ud ad. Neutral ryg og nakke.
Udførsel:
- Bøj benene, indtil baglåret er parallelt med jorden
- Stræk benene ud, og vend tilbage til startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Forlårsmusklen (Quadriceps)
Sekundær: Baglårsmusklerne og baldemusklen (Gluteus maximus)