Row er en flerledsøvelse som træner størstedelen af musklerne på ryggen og armbøjerne. Denne variation af row kræver større stabilitet omkring lænden, balder og baglår, eftersom ryggen vinkel skal opretholdes gennem hele løftet.
Det er vigtigt at du vælger vægtskiver med en lille diameter, så bevægebanen ikke begrænses af at vægtskiven rammer brystet.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Stående med skulderbredde afstand mellem fødderne. Benene er let bøjet og overkroppen er ført fremover. Neutralt greb omkring håndtaget. Armene er strakte mod gulvet. Neutral ryg og nakke.
Slutposition: Stående med skulderbredde afstand mellem fødderne. Benene er let bøjet og overkroppen er ført fremover. Neutralt greb omkring håndtaget. Armene er bøjet, så håndtaget er placeret mellem brystbenet og navlen. Neutral ryg og nakke.
Udførsel:
- Træk håndtaget op mellem brystbenet og navlen
- Sænk langsomt håndtaget til startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Den brede rygmuskel (Latissimus dorsi), den nederste del af den øvre rygmuskel (Trapezius), den bagerste del af skuldermusklen (Deltoideus) og den store runde skulderbladsmuskel (Teres major)
Sekundær: Den tohovedet armbøjer (Biceps) og den dybe armbøjer (Biceps brachialis)