Trap 3 raise er en øvelse, som træner den nedre del af trapezius (trap 3). Trap 3 har en stor indflydelse på kontrollen af skulderbladet, hvilket mange har problemer med, især når der kommer en belastning på, som er tilfældet i styrketræning. Manglende kontrol over skulderbladet kan skyldes en svag trap 3 muskel.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Stående med overkroppen foroverbøjet. Den arbejdende arm er let bøjet, og peger mod gulvet. Neutralt greb omkring elastikken, som er placeret under den modsatte fod. Neutral ryg og nakke.
Slutposition: Stående med overkroppen foroverbøjet. Den arbejdende arm er let bøjet, og peger skråt op mod loftet. Den arbejdende arm er ud til siden i en 45 graders vinkel, så den danner et Y med overkroppen (hvis begge arme var oppe). Neutralt greb omkring elastikken, som er placeret under den modsatte fod. Neutral ryg og nakke.
Udførsel:
- Træk skulderne tilbage til neutral (undgå at runde skuldrene fremover)
- Før den arbejdende arm op over hovedet og ud i en 45 graders vinkel, så overkroppen og armen danner et Y (hvis begge arme blev løftet)
- Sænk langsomt og kontrolleret armen tilbage til startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Den midterste del af skuldermusklen (Deltoideus) og den nederste del af den øvre ryg (Trapezius)
Sekundær: Den bagerste del af skuldermusklen (Deltoideus)