Triceps extension er en isolationsøvelse som træner armstrækkeren. Stærke armstrækkere er vigtig hvis man ønsker at blive stærk i pres øvelser, som bryst og skulderpres.
Denne variation af triceps extension tillader at udføre den sænkende (excentriske) fase, hvor man er stærkest, med en øget belastning, uden at den løftende (koncentriske) fase, hvor man er svagest, bliver en begrænsning.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Liggende på ryggen på en flad bænk. Neutralt greb omkring håndvægtene. Armene er strakte lige op så skulder, albue og håndled er på en lige linje. Overarmen er stabil og lodret gulvet. Neutral ryg og nakke.
Slutposition: Liggende på ryggen på en flad bænk. Neutralt greb omkring håndvægtene. Armene er bøjet og håndvægtene er lige over skuldrene. Overarmen er stabil og lodret gulvet. Neutral ryg og nakke.
Udførsel:
- Sænk langsomt og kontrolleret håndvægtene mod skuldrene, ved at bøje i armene. Albuerne holdes stille
- Træk håndvægtene ned til ribbenene og pres herfra håndvægtene retur til startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Trehovedet armstrækker (Triceps brachii)
Sekundær: Den store brystmuskel (Pectoralis major) og den forreste del af skuldermusklen (Deltoideus)