Forearm flexion er en isolationsøvelse, som træner musklerne i underarmen, som står for at flektere (bøje håndfladen mod underarmen) håndleddet. Disse muskler har en central rolle i at stabilisere håndleddet og på den måde undgå smerter – og i sidste ende skader.
Svage fleksorer kan betyde, at normale dagligdagsopgaver, som at rydde op eller at tømme opvaskeren, bliver en udfordring og kan resultere i håndleds-/underarmssmerter.
Hvis du ikke har en decline bænk til rådighed, kan du placere en stepbænk/vægtskive under den forreste del af en flad bænk.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Siddende på en bænk med negativ hældning og underarmen hvilende på bænken. Håndleddet er placeret udover kanten af bænken. Underarmen er supineret (håndfladen mod loftet). Håndleddet er strakt, så knoerne peger mod gulvet. Neutral ryg og nakke.
Slutposition: Siddende på en bænk med negativ hældning og underarmen hvilende på bænken. Håndleddet er placeret udover kanten af bænken.Underarmen er supineret (håndfladen modloftet). Håndleddet er bøjet, så knoerne peger mod loftet. Neutral ryg og nakke.
Udførsel:
- Bøj håndleddet, så knoerne peger mod loftet
- Stræk håndleddet, så knoerne peger mod gulvet
Muskler trænet:
Primær: Fleksorer i underarmen, håndled og fingre (Flexor carpi radialis, palmaris longus, flexor carpi ulnaris og flexor digitorum superficialis og profundus)</ o:p>
Sekundær: