Y raise er en øvelse, som træner den midterste del af skuldermusklen. Y bevægelsen gør, at større dele af nakkemuskulaturen ikke kan assistere i at løfte overarmen, og på den måde placeres en større belastning på skuldermusklen.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Stående med brystet hvilende på en skrå bænk, og overkroppen placeret således at brystet er udover kanten på bænken. Bænken er placeret i midten af kabeltårnet. Benene er strakte. Kablet placeret i bunden af kabeltårnet. Armene hænger lige ned, mod jorden.
Slutposition: Stående med brystet hvilende på en skrå bænk, og overkroppen placeret således at brystet er udover kanten på bænken. Bænken er placeret i midten af kabeltårnet. Benene er strakte. Kablet placeret i bunden af kabeltårnet. Armene er strakte fremme foran kroppen i en 45 graders vinkel ud til siden, så håndvægtene/armene danner et Y med kroppen.
Udførsel:
- Træk skulderne tilbage til neutral (undgå at runde skuldrene fremover)
- Før armene op på linje med kroppen og ud i en 45 graders vinkel, så kroppen og armene danner et Y
- Sænk langsomt og kontrolleret armene ned til startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Den midterste del af skuldermusklen (Deltoideus)
Sekundær: Den bagerste del af skuldermusklen (Deltoideus) og den nederste del af den øvre ryg (Trapezius)