Squat er en flerledsøvelse der træner, næsten, alle musklerne i benene og samtidig stiller store krav til core styrken.
I denne variation af squat bliver hælene hævet med 2-3 cm, så der opstår en hældning på 30 grader omkring anklen. Hældningen gør, at øvelsen bliver udført i en mere oprejst position, og på den måde øges belastningen på forlårsmusklen.
Udførsel af øvelsen:
Startposition: Stående med strakte ben med hælene ovenpå en 2-3 cm høj platform. Stangen placeret på nakken/øvre ryg. Fødderne peger en anelse ud og med en skulderbreddes mellemrum.
Slutposition: Benene er bøjet, så baglåret er parallelt med jorden – stående med hælene ovenpå en 2-3 cm høj platform. Stangen placeret på nakken/øvre ryg. Fødderne peger en anelse ud og med en skulderbreddes afstand.
Udførsel:
- Bøj benene, indtil baglåret er parallelt med jorden
- Stræk benene, og vend tilbage til startpositionen
Muskler trænet:
Primær: Forlårsmusklen (Quadriceps)
Sekundær: Baglårsmusklerne og baldemusklen (Gluteus maximus)